Få ægte New York-stemning direkte ind i hjemmet med Manhattan-fototapet
Drømmer du dig væk til det urbane, pulserende New York? Så er dette Komar-tapet en cool tilføjelse til din væg. Med flot udsigt over Manhattan og East River sender tapetet dig mentalt til den ikoniske storby. Fototapetet kommer i 4 ark og inkluderer tapetklister. Du kan altså hurtigt komme i gang med at give en udvalgt væg en imponerende effekt med det 1,84 m høje og 2,54 brede motiv.
Sådan sætter du nemt dit nye papirtapet op
Tapetet er lavet af papir, og det skal derfor sættes op som traditionelt papirtapet. Før du begynder, skal du huske at sikre dig, at væggen, som du vil sætte tapetet på, er helt glat. Hvis den ikke er, kan det kan være nødvendigt at lave en forbehandling af væggen med f.eks. slibepapir, grunder eller spartelmasse alt afhængigt af den specifikke væg.
Når tapetet skal sættes op, skal du smøre det medfølgende tapetklister på den tapetbane, du vil sætte op. Rul tapetet ud på gulvet eller et langt bord med plastik under og brug evt. en malerrulle til at fordele klisteret. Fold derefter tapetet sammen på midten, så siderne med klister ligger sammen og kan trække i ca. 5 minutter. Derefter kan du forsigtigt sætte banen op på væggen og sørge for at glatte godt ud og fjerne luftbobler.