Om Silvan

Silvan er en af Danmarks største forhandlere af gør-det-selv-byggematerialer til private og professionelle håndværkere. Vi har 45 byggemarkeder fordelt ud over hele landet og vi sætter en ære i at yde den ultimative kundeservice.

Mission og Vision

I Silvan er vores mission at sikre kundernes succes med boligens projekter, uanset om det er gør-det-selv eller gør-det-med-hjælp. Vores vision er, at vi vil være det absolut mest serviceorienterede gør-det-selv byggemarked, når du skal indrette, reparere og vedligeholde din bolig. Vi er til for at sikre din succes med boligens projekter og vi er altid klar til at gå et ekstra skridt for dig som kunde.

Koncept

Vores byggemarkeder henvender sig først og fremmest til den private gør-det-selv-kunde, men professionelle håndværkere handler også hos os. Silvan-byggemarkederne er strategisk placeret omkring større byer og har, eksklusiv lager, administration, havecenter og drive-in, et gennemsnitligt salgsareal på 2.400 m².

Historie

Silvans historie startede helt tilbage i 1874, hvor købmændene Johan Christian Strudsberg og Peter Thomsen grundlagde og åbnede den allerførste Silvan trælast under navnet: Trælast- og Kulhandelen Silvan. I 1894 registrerede købmændene firmaet som et interessentskab, og i december 1900 solgte de det til fabrikant Vilh. Lange, fabriksejer H. P. B. Kierulff, grosserer C. J. Christensen og købmand Christian Lund, der omdannede Silvan til et aktieselskab.

I 1913 blev kulhandelen solgt til A/S Slagelse Kulkompagni, og navnet blev ændret til Akts. Trælasthandelen Silvan. Herefter kunne vores kunder hovedsageligt købe træ og byggematerialer. I 1968 åbnede det første Silvan byggemarked, som du kender det i dag. Her finder du både værktøj, haveredskaber og meget andet, så du er godt klædt på til at gå i gang med hjemmets projekter. Igennem tiden har vi hjulpet danskerne med at skabe og gøre deres gør-det-selv-drømme til virkelighed, og navnet Silvan er blevet et synonym i danskernes bevisthed for byggemarked og gør-det-selv-projekter.

Læs mere om Silvan