Brusestangsæt uden armatur fra Adora
Brusesættet Verum 100 fra Adora kommer uden et armatur og kan tilsluttes et armatur med 1/2” gevind. Bruseren har 1 strålefunktion og er med Easy Clean, som gør det let at fjerne kalk fra brusedyserne. Håndbruseren kan monteres på brusestangen i en konisk holder, som du løbende kan tilpasse op og ned.
Håndbruseren kommer med et Air Flow-system, der blander luft ind i vandstrømmen og gør vandet mere blødt og fyldigt, samt reducerer dit vandforbrug op til 50%. Håndbruseren måler Ø100 mm og bruseslangen er 150 cm lang – inkl. en drejekobling, som gør, at slangen ikke snor sig. Brusestangen måler Ø19 mm og er 70 cm høj. Brusesættet har en vandstrømning på 13 L/min ved et tryk på 3 bar.
Gør-det-selv er en mulighed
Brusesættet kommer med en dansk instruktionsmanual, der gør montering af brusesættet nemmere at gøre selv. Med brusestangsættet følger de nødvendige skruer og rawplugs. Ud over det skal du også bruge et vaterpas, en boremaskine og skruetrækkere. Vil du tætne monteringen, kan du også bruge silikone til vådrum.