Aduro 15.3 – væghængt brændeovn med høj ydeevne
Aduro 15.3 er en ellipseformet, frithængende brændeovn, der er skabt i et stilrent design. Med det brede design får du en flot udsigt til flammebilledet, der skaber en hyggelig stemning i rummet. Samtidigt gør det, at den ikke optager særlig meget plads ud i rummet. Den har en rigtig god forbrænding og har mulighed for at brænde med lav varmeydelse. Det væghængte design giver et let udtryk, og du får optimal udnyttelse af gulvpladsen. Den sorte front er lavet i et helt enkelt design, der kun brydes af det stilrene greb til lågen og til Aduro-tronic-funktionen.
Brændkammeret måler hele 51 cm i bredden og du kan derfor bruge brændestykker med en længde på op til 50 cm. Den effektive forbrænding gør, at Aduro 15.3 kan opvarme arealer på 30-140 m². Den har et beskedent ydre mål på H: 62,82 cm, B: 77,9 cm, D: 37,85 cm og vejer 84 kg. Du får altså en kompakt ovn med en høj ydeevne. Røgafgangen sidder bag til og måler Ø150 mm. For at sikre, at du altid har fuldt udsyn til flammerne, er ovnen udstyret med rudeskyl. Her bliver luften ført ned over ruden og sikrer, at glasset ikke soder til. Derudover ligger Aduro 15.3 i energiklasse A.
Derfor skal du vælge den væghængte Aduro 15.3-konvektionsovn
Varmen fra en brændeovn kan være helt fantastisk, og med Aduro 15.3 får du optimal udnyttelse af varmen – den er nemlig en konvektionsovn. For dig betyder det, at du får en jævnt fordelt varme, der er behagelig at være i. En konvektionsovn sender varmen rundt via luftcirkulationen i rummet, så den både når rundt ved gulv og loft. Noget særligt ved Aduro brændeovne er også, at de er udstyret med Aduro-tronic. Det er en mekanisme, der automatisk regulerer luftindtaget til brændingen. Du behøver derfor ikke gøre mere, end at tænde op med noget tørt brænde og aktivere Aduro-tronic ved at trække ud i grebet lige under brændkammeret.
Tip: Hvis du registrerer din konvektionsovn på Aduros hjemmeside senest fem måneder efter købet, får du en udvidet produktgaranti på 5 år.
Kender du reglerne omkring montering af brændeovn?
Har du helt styr på reglerne, når det kommer til at montere din nye brændeovn? Det er meget vigtigt, at alle gældende regler bliver overholdt, når du skal installere en brændeovn. Før du må tage den i brug, skal en skorstensfejer nemlig godkende installationen. Herunder finder du nogle af de vigtigste ting, der skal være i orden, når du kommer til monteringen. Du bør altid sætte dig grundigt ind i alle reglerne, så du får succes med dit brændeovns-projekt.
- Godkendelse i Bygnings- og boligregistret (BBR): En bolig skal være godkendt til at have en brændeovn som varmekilde. Hvis der tidligere har været installeret enten pejs eller brændeovn, burde din bolig være godkendt. Det er dog altid en god idé, at du sikrer dig ved at slå din bolig op i Bygnings- og boligregistret. Hvis boligen ikke er godkendt, hvis der f.eks. ikke tidligere har været pejs, har du pligt til at oplyse din kommune om installationen, inden du påbegynder den.
- Skorstenen: For at sikre, at din installation er sikker og kan blive godkendt, spiller skorstenen en stor rolle. I nogle huse bliver skorstenen brugt til flere forskellige ting som at føre vandrør, elkabler og lignende. Men hvis du monterer en brændeovn, må skorstenen kun bruges til det formål. Det er både farligt og ulovligt, hvis den bruges til andet. Derudover må den ikke være blændet af ved taget og den skal være i god og sikker stand.
- Afstand til brændbart materiale: Alt afhængigt af brændeovnens størrelse, er der nogle afstande til brændbart materiale, der skal overholdes. Hver brændeovn har individuelle afstandsmål til brændbart materiale, og herunder kan du se de målene for Aduro 15.3.
- Bagud: 12 cm
- Til siden: 34/11 cm
- Afstand til møbler: 120 cm
Bemærk, at underkanten af brændeovnen skal være minimum 24 cm over gulvet.
Bemærk, at afstandskravet til brændbart materiale for uisolerede Aduro-røgrør altid er 45 cm, uafhængigt af brændeovnens eget afstandskrav bag ovnen. Inden du tager din brændeovn i brug første gang, skal du huske at have en skorstensfejer ud. Først når han har godkendt hele monteringen, kan du begynde at fyre op i din nye Aduro-brændeovn.
OBS:Ved reklamation skal du oprette en reklamationsformular ved Aduro. Bemærk, at reklamationstiden på dette produkt er 48 timer (hverdage).Effektiv konvektionsovn med Svanemærket
Aduro 15.3 har Svanemærket. Den lever derfor op til mærkningens strenge miljøkrav, der påvirker hele brændeovnens livscyklus fra produktion til brug. En svanemærket brændeovn må ikke have et partikeludslip højere end 2 gram/kg. Derudover skal brændeovne have en virkningsgrad på min. 76 % for at opnå svanemærkningen, hvilket Aduro 15.3 også klarer med >78 %.