Aduro 22.4 Lux – elegant væghængt brændeovn med sideglas
Aduro 22.4 Lux er en elegant, væghængt brændeovn, der med sin store, buede låge i sort glas og 2 sideglas giver dig et rigtig flot udsyn til flammerne fra hele stuen. Ovnens integrerede betjeningsgreb understreger ovnens eksklusive udtryk. Glassene har rudeskyl, der er den effektive funktion, der sørger for at blæse luft ned af ruderne for at forebygge sod på glasset.
Aduro 22.4 Lux har også den smarte Aduro-tronic-funktion, der selv styrer luftindtaget og sikrer bedre forbrænding. Du aktiverer Aduro-tronic ved at rykke ud i håndtaget – nemt og praktisk. Ovnen har også mulighed for at installere ekstra, ekstern lufttilførsel, der kan integreres bagpå eller under ovnen. Aduro 22.4 Lux har røgafgang både i toppen og bagpå ovnen, og den kan opvarme et areal fra 30-140 m², hvilket gør den perfekt til både store køkkenalrum og mindre stuer.
Hvorfor skal du vælge en konvektionsovn fra Aduro?
Alle Aduros brændeovne er fra den nyere generation af konvektionsovne. En konvektionsovn sender varmen cirkulært rundt i rummet via luftcirkulationen. Det vil sige, at varmen bliver mere ligeligt fordelt i rummet og samtidigt kan brede sig til andre, nærtliggende rum. Den udnytter altså varmen bedre i forhold til en traditionel strålevarmeovn. Her er der kraftig varme lige omkring ovnen, der hurtigt aftager, jo længere du kommer væk. En anden fordel ved Aduro-brændeovne er, at du har mulighed for at få en udvidet produktgaranti på hele 5 år. Det er en service, som Aduro tilbyder. Du skal derfor bare tilmelde din brændeovn på deres hjemmeside senest fem måneder efter købsdatoen på din faktura eller kvittering.
Regler og råd til montering af konvektionsbrændeovn
En bolig skal være godkendt til at have en brændeovn monteret. Du bør altid sikre dig og tjekke op på det i bolig- og bygningsregistret (BBR). Hvis ikke din bolig allerede er godkendt, skal du meddele kommunen om dine planer for at montere en brændeovn, inden du begynder. Derudover skal du sikre dig, at skorstenen er i god stand og passer til ovnens kapacitet. Selve installationen af brændeovnen skal kontrolleres og godkendes af en skorstensfejer, inden du tager den i brug.
Hvis din nye konvektionsovn skal stå på et brændbart underlag som trægulv eller gulvtæppe, er det et krav, at du lægger et ikke-brændbart underlag under. Det kunne f.eks. være en gulvplade til brændeovn i stål eller glas. Afstanden til brændbart materiale er også vigtig. Hver brændeovn har nogle specifikke afstande, der skal overholdes for, at ovnen er lovligt og sikkert monteret. Herunder kan du se hvilke afstande, du skal holde til brændbart materiale, når du monterer Aduro 22.4 Lux.
Afstand til brændbart materiale:
- Bagud: 7,5 cm
- Til siden: 70 cm
- Afstand til møbler: 100 cm
Bemærk, at afstandskravet til brændbart materiale for uisolerede Aduro-røgrør altid er 45 cm, uafhængigt af brændeovnens eget afstandskrav bag ovnen. Inden du tager din brændeovn i brug første gang, skal du huske at have en skorstensfejer ud. Først når han har godkendt hele monteringen, kan du begynde at fyre op i din nye Aduro-brændeovn.
OBS:Ved reklamation skal du oprette en reklamationsformular ved Aduro. Bemærk, at reklamationstiden på dette produkt er 48 timer (hverdage).
Effektiv konvektionsovn med Svanemærket
Aduro 22.4 Lux har Svanemærket. Den lever derfor op til mærkningens strenge miljøkrav, der påvirker hele brændeovnens livscyklus fra produktion til brug. En svanemærket brændeovn må ikke have et partikeludslip højere end 2 gram/kg. Derudover skal brændeovne have en virkningsgrad på min. 76 % for at opnå svanemærkningen, hvilket Aduro 22.4 Lux også klarer med 78 %.