Fyrværkeri kan købes i din lokale Silvan eller bestilles som Click&Collect til afhentning i Silvan-butikker med varen på lager. Bemærk, at det ikke er alle Silvan-butikker, der sælger fyrværkeri – se mere her. Efter bestilling er varen reserveret i 24 timer. Hvis varen ikke bliver hentet inden da, bliver ordren slettet. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid, når du ankommer for at hente varen, da varen først skal findes frem af en medarbejder.
Skyd nytåret ind med et storslået brokadebatteri
Få en aften du sent glemmer med et Nordic Fireworks-brokadebatteri, der er produceret af Aalborg Fyrværkerifabrik. Batteriet har 30 eksplosive skud, der fylder himlen med forskellige farver og effekter. Du kan f.eks. glæde dig til at se guldvinger, cyan-blomster og en ”Time Rain”-finale.
Brokadebatteriet vil med sikkerhed bidrage til en festlig nytårsaften og en god stemning, når du skyder nytåret ind med manér. Produktet er lavet af Ø20 mm fyrværkerirør og har en NEM-vægt på 253 g. Batteriet er CE-godkendt.
Det skal du være opmærksom på, når du køber fyrværkeri
For at alle kan få en festlig og sikker nytårsaften, er det vigtigt, at du passer på dig selv, dine omgivelser og bruger fyrværkeri med omtanke. Fyrværkeri må kun købes af personer på minimum 18 år, og du må kun fyre fyrværkeri af fra d. 31. december til og med d. 1. januar. Vær også opmærksom på, at en husstand maks. må opbevare 5 kg NEM, og at dette skal gøres tørt og væk fra elektronik, varmekilder og børn.
Når du affyrer batteriet, skal det placeres på et vandret, hårdt og fladt underlag, hvor der ikke er forhindringer for fyrværkeriet og efter gældende afstandskrav. Herefter antænder du fyrværkeriet ved at fjerne den orange luntebeskytter og antænde luntens ende i strakt arm og med siden til. Gå straks mindst 8 m væk og nyd det storslåede syn fra fyrværkeriet. Det anbefales at gemme champagnen og andet alkohol til efter, du har skudt fyrværkeri af. Husk også, at det er ens eget ansvar at rydde op efter nytåret. Her anbefales det at fjerne fyrværkeriaffald med en skovl og putte det i en spand.
Sikkerhedsstyrelsens 5 fyrværkeriråd:
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser
Faremærkning
Vær opmærksom på, at produktet er CLP-mærket 1.3G, som du kan læse om i sikkerhedsdatabladet nederst på siden.
Faresætning H203: Eksplosiv, fare for brand, eksplosion eller udslyngning af fragmenter.
Sikkerhed
Dette produkt er faremærket
Signalord | Fare |
Faresætninger | H203 Eksplosiv, fare for brand, eksplosion eller udslyngning af fragmenter |
Sikkerhedssætninger | P210 Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. Rygning forbudt P230 Holdes fugtet med vand P234 Opbevares kun i originalemballagen P250 Må ikke udsættes for stød P280 Bær øjenbeskyttelse P370+P372+P380+P373 Ved brand: Eksplosionsfare. Evakuer området. BEKÆMP IKKE branden, hvis denne når eksplosiverne P401 Opbevares i overensstemmelse med nationale regler, maks. 5 kg NEM pr. husstand P501 Bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler |