Eldrevet vertikalskærer med luftning og opsamling
Med AL-KO’s 38.4 E Combi Care får du en vertikalskærer perfekt til forskellige havearealer op til 800 m². Den eldrevne vertikalskærer drives af en 1.400 W-motor, så du kan bruge den i så lang tid, du ønsker uden at skulle tænke på batteri eller brændstof. Den lette og 1-akslede konstruktion gør maskinen let at manøvrere rundt, særligt i hjørner og om forhindringer.
Med til maskinen får du en 38 cm vertikalskærervalse, 38 cm luftervalse og en 55 L stor tekstilopsamler, så du både kan vertikalskære, plænelufte og opsamle. Vertikalskærervalsen har 14 stålknive, der kan fjerne mos, ukrudt og plænefilt, mens luftervalsen har 24 stålfjedre.
Trinløs dybdeindstilling og højdejusterbart skaft
Vertikalskæreren har en trinløs, central dybdeindstilling, som let kan justeres med én håndbevægelse fra 6-14 mm. Ved nye knive eller fjedre anbefales det at starte i niveau 1 eller 2, hvor de kun lige berører jorden, så de ikke slides for hurtigt eller skader græsrødderne.
Skaftet er ergonomisk og kan højdejusteres i 3 trin, så du kan få en optimal og behagelig position. Når du ikke længere skal bruge maskinen, kan du folde skaftet ned, så den er lettere at transportere og opbevare. Baghjulene er fritstående, så de forhindrer at græsset sætter sig, så du kan få en bedre trækkraft. Støjniveauet er op til 99 dB.