Kom let af med alger på udendørs overflader med Alaskas algefjerner
Alaskas algefjerner er til effektiv og skånsom rengøring af alger på udendørs overflader. Den alsidige rens kan nemlig anvendes på træ, beton, tegl, sten, glas, metal og mere, så den er velegnet til alt fra tag, terrasse, havefliser mv. Den er desuden godkendt af Miljøstyrelsen (reg. nr. 542-10).
Algefjerner indeholder 5 L rens klar til brug. Der kræves derfor ingen fortynding, så du er sikker på ikke at overdosere, og du undgår at øge miljøbelastningen unødvendigt.
Sådan anvender du Alaskas algefjerner
Du kan anvende algefjerneren, når temperaturen er min. 5 °C. Er området stærkt begroet med alger, anbefales det først at foretage en mekanisk behandling som f.eks. fejning eller børstning af området. Du kan påføre algerensen med en lavtryksrenser (<10 bar), sprøjte, pensel eller børste. 1 L algefjerner rækker til ca. 10-20 m² alt efter påføringsmetoden.
Ved påføring af rensen skal du behandle hele området samtidigt og sørge for, at hele overfladen er mættet. Algefjeren skal ikke skylles af. Efterhånden som produktet vil have sin effekt, vil belægningerne forsvinde. Når området er tørret, kan du foretage en evt. ny behandling. Det anbefales at anvende algefjeren 1-2 gange om året alt efter behov.