Stilfuldt anneks med plads til fritidsinteresser
Leder du efter et simpelt anneks, der kan tilføjes til ethvert udemiljø? Så finder du her dette skønne anneks med klassisk stil, som du kan tilpasse til et utal af anvendelsesmuligheder. For du og familien kan få gavn af det som kontor, ophold, hobbyer og meget andet. Annekset har 2 rum, hvor det ene er med en smart dobbeltdør og det andet rum har en enkeltdør. Fælles for begge døre er, at de er med sprossede ruder i øverste halvdel.
Indret det mindste rum med senge, dyner, gardiner m.v. for at skabe et komfortabelt soverum for overnattende gæster. Det største rum er praktisk som kombineret kontor og hobbyrum med skrivebord, staffeli og diverse kontor- og maleartikler.
Konstruktion, mål og materialevalg af Ella annekset
Dette anneks er udført af ubehandlet nordisk gran. Huset har en vægtykkelse på 28 mm og et massivt trætag af 19 mm fer/not-brædder. Dørene har en lamineret dørkarm, der er beklædt med rustfrit stål, og huset har vindstivere. Annekset måler B: 450 cm x D: 320 cm x H: 214 cm, som giver en størrelse på 13 m². Dobbeltdøren måler 151 x 175 cm, og enkeltdøren måler 73 x 175 cm. OBS! Tagpap og gulvløsning medfølger ikke, så dette skal tilkøbes separat.
Annekset leveres i dele, der er sammenkoblet, og alle de nødvendige fittings og monteringselementer er inkluderet. For at undgå skader på dit udhus kan du i vores vejledning læse, om hvilken træbeskyttelse du skal bruge for at beskytte det mod eksempelvis råd, svamp eller fugt. Du finder også en vejledning, om hvordan du får bygget et rigtigt og solidt fundament.
Anbefaling ved opførelse af havehuse o.l.
I forbindelse med opførelsen af dit havehus, anneks, redskabsskur og lignende produkter, anbefaler vi, at du ikke skruer lister, hylder o.l. på flere bjælker i højden (andet end de evt. medfølgende dele). Da træ er et levende materiale, skal det kunne arbejde i lodrette bevægelser ved fugtændringer i vejret. Derudover anbefaler vi, at du:
- Altid benytter tagpap for at beskytte taget
- Bruger fugtbarriere mellem fundament og bygningen
- Sørger for god ventilation
- Evt. anmelder din nye bygning til forsikringen