Skab en hyggelig oase i haven med et anneks
Vil du gerne skabe en hyggelig oase i haven? Så kan du med dette anneks få plads til bl.a. overnattende gæster eller en anderledes udestue. Der medfølger skydedørssæt, som består af 5 panoramavinduer i 24 mm hærdet sikkerhedsglas samt aluminiumsprofiler. Vinduerne gør, at du kan nyde udsigten ud i haven og få flot lys i selve rummet.
Huset har en lille overdækning med væg, hvor du kan lave lige det hyggehjørne, som I har brug for – du kan bl.a. lave en spiseplads, loungeområde eller et udendørs køkken. Du kan pynte med sofa, senge o.l. indendørs – på den måde kan du og familien gøre brug af huset både dag og nat.
Andrea anneks i flot natur-farve
Træelementerne kommer i ubehandlet nordisk gran – dog vil fundamentsbjælkerne være behandlet, og stolperne er af lamineret træ. Husets udvendige mål er B: 693 cm x D: 300 cm x H: 264 cm, og de to døråbningsmål er 87x185 cm og 174x185 cm. Selve gulvets indendørsareal er 11,2 m², og areal under overdækningen er 7,9 m². OBS! Tagpap medfølger ikke, så dette skal tilkøbes separat.
Annekset leveres som et saml-selv-projekt, og alle de nødvendige fittings og monteringselementer er inkluderet. For at undgå skader på dit udhus kan du i vores vejledning læse, om hvilken træbeskyttelse du skal bruge for at beskytte det mod eksempelvis råd, svamp eller fugt. Du finder også en vejledning, om hvordan du får bygget et rigtigt og solidt fundament. Produktet er FSC®-mærket.
Anbefaling ved opførelse af havehuse o.l.
I forbindelse med opførelsen af dit havehus, anneks, redskabsskur og lignende produkter, anbefaler vi, at du ikke skruer lister, hylder o.l. på flere bjælker i højden (andet end de evt. medfølgende dele). Da træ er et levende materiale, skal det kunne arbejde i lodrette bevægelser ved fugtændringer i vejret. Derudover anbefaler vi, at du:
- Altid benytter tagpap for at beskytte taget
- Bruger fugtbarriere mellem fundament og bygningen
- Sørger for god ventilation
- Evt. anmelder din nye bygning til forsikringen