Praktisk spartel til at fjerne ujævnheder, tapet- og malingsrester
Hvis der er ujævnheder, huller eller revner, der skal udlignes, før du går i gang med et projekt, er denne stålspartel fra Anza perfekt til opgaven. Spartlens klinge er 7,5 cm bred, og den er nem og praktisk at arbejde med, hvis du f.eks. skal fjerne rester fra tapet eller maling, før du skal male en væg, eller spartle huller langs med lister, gulvbeklædning m.m. Den fleksible klinge er i rustfrit stål, og håndtaget er udført i blød gummi med et behageligt, ergonomisk greb, der hjælper med at aflaste håndled og underarme under arbejdet med spartling.