Krukke af genanvendeligt letvægtsplast
Skal dine blomster og planter have en ny krukke at stå i? Denne blåmelerede Bola-krukke fra Artstone er perfekt til stuen, terrassen eller altanen. Den er i letvægts-genbrugsplast, og den er frostbestandig og UV-resistent (farvefast). Derudover har den drænsystem, som kan lukkes, hvis du vil bruge den indendørs. Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge et produkt, der bidrager til at passe på kloden. Krukken lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket. Den er fremstillet i et kompositmateriale af genbrugsplast og natursten, og den kan genanvendes.
Sørg for at frostsikre din krukke i haven
Krukken her er frostsikker, hvilket betyder, at den ikke smuldrer ved frostvejr. Dog skal du være opmærksom på, at det kun gælder, såfremt krukken er tom, uden jord eller andet materiale. Hvis du gerne vil undgå frostskader, kan du fylde krukken med lecakugler, vækst-ler eller andre småsten i bunden. Dette gør, at vandet kan dræne fra. Husk altid og sørg for, at der er hul i bunden, så vandet ikke samler sig i krukken.
Hvis det bliver meget koldt, bør du hæve krukken fra jorden – og når den tømmes for jord, stil den efterfølgende på hovedet. Undgå også at krukken får stød eller slag hen over vinteren, og placer den under et halvtag eller overdækning, så den kan stå i læ.