Økologisk dybdegrunder fra Auro til indendørs brug
Skal du male en puds- eller gipsfiberpladevæg derhjemme? Så er det en god idé at bruge en dybdegrunder, før der males, for at få det flotteste resultat. Denne økologiske og plantebaserede forankringsgrunder giver dig den bedste underlagsforberedelse til malingen, og den er anvendelig på vægge med puds eller andre stærke, sugende vægmaterialer. Dybdegrunderen påføres med en dækbørste eller med sprøjte, og den bør kun anvendes på indendørs vægge. Grunderen er allergimærket og duftmild. Den rækker op til 20 m²/L.
Økologisk og diffusionsåben dybdegrunder
Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Dybdegrunderen lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket, bl.a. fordi Auro har udviklet en økologisk, åndbar grunder, som er 100 % fri for syntetisk kemi. Med Auros dybdegrunder får du nemlig et plantebaseret, naturligt og økologisk produkt.