Plantebaseret trægrunder til ubehandlet træ fra Auro
Auros økologiske trægrunder nr. 510 er en vandfortyndbar grunder beregnet til ubehandlede træoverflader. Det kan f.eks. være vindueskarme, døre eller træbeklædninger, der skal grundes, før fladerne træbehandles eller males. Auros trægrunder hindrer gennemslag fra knaster samt garvesyre og farvende indholdsstoffer i træsorter som eg, ask og kastanje. Derudover udligner trægrunderen også træoverfladens absorptionsevne.
Auros trægrunder nr. 510 er diffusionsåben, hvilket betyder, at fugt fra underlaget kan trænge gennem, og at grunderen dermed er åndbar. Den sørger dermed for den helt rette forberedelse af træoverfladen, så den er klar til efterfølgende maling med heldækkende eller transparent maling og lak. Grunderen skal blot tørre i 6 timer, og så er den klar til at blive malet over. Den rækker op til 12,5 m²/L.
Økologisk og diffusionsåben trægrunder
Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Trægrunderen lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket, bl.a. fordi Auro har udviklet en økologisk, åndbar grunder, som er 100 % fri for syntetisk kemi. Med Auros trægrunder får du nemlig et plantebaseret, naturligt og økologisk produkt.