Universalrørtang til din værktøjskasse
Skal du lave VVS- eller rørarbejde derhjemme? Så er denne universalrørtang fra Bahco god at have i værktøjskassen. Denne rørtang har et smart smalt hoveddesign, der giver stor tilgængelighed på snævre områder, hvilket kan være en stor hjælp, hvis du skal arbejde på et område, hvor pladsen er trang. Rørtangen har en gribevidde op til 38 mm (1 1/2") og en kæbeåbning op til 66 mm (2 2/3"). Tangens induktionshærdede tænder er specialudviklede til at give et forbedret greb.
Rørtangen er lavet i rustbeskyttet højlegeret stål og er et robust stykke værktøj med lang holdbarhed. Produktet er udviklet under Bahcos ERGO™-program, der sørger for et ergonomisk design og dermed optimal komfort og produktivitet. Det plastbeskyttede håndtag ligger således godt i hånden, og rørtangens buede design giver beskyttelse for fingrene. Du kan blokere møtrikken i den ønskede position med justeringsskruen.