Praktisk og ergonomisk svensknøgle med stor kæbevidde
Denne svensknøgle fra Bahco er fremstillet i rustfrit, højlegeret stål. Svensknøglen, der også kaldes for en skiftenøgle, er et godt redskab for dig, der skal arbejde på smalle områder – denne model er nemlig designet med smallere kæber samt ekstra stor kæbevidde med en vinkel på 15°, så du nemmere kan komme til, også på sværere tilgængelige områder. Derudover er skaftet kortere, på 228 mm, så det også er lettere at komme til med svensknøglen.
Svensknøglen har et ergonomisk designet termoplastisk håndtag, der fordeler trykket jævnt i hånden og ikke bliver hverken for varmt eller koldt. Det sikrer dig et komfortabelt arbejdsredskab. Svensknøglen har venstregående skrue.