Palle med 6 mm-træpiller til opvarmning af hjemmet
Træpiller er en god og effektiv type brænde til opvarmning af hjemmet. Du kan her købe en palle med i alt 990 kg træpiller, der er pakket i poser med 15 kg i hver. Træpillerne er i diameteren 6 mm. Pillerne har en god brændværdi på 4,9 kWh/kg. Træpillernes diameter har ikke indflydelse på brændværdien, men nogle stokere og pillefyr skal justeres efter vægtfylde, og 6 mm-træpiller har oftest højere vægtfylde end 8 mm-træpiller. Tjek derfor forinden, om det har betydning for dit fyr, om du vælger Ø6 mm eller Ø8 mm.
Træpillerne er lavet af 100 % økologisk sammenpresset træsmuld. De har en lav askeværdi på 0,3-0,5 % og et minimum askesmeltepunkt på 1.400° C. Vær opmærksom på, at træpillerne skal opbevares et tørt sted.
Leveringsbetingelser for træpiller
Pallen med træpiller bliver leveret inden for 10 arbejdsdage. Du vil ikke blive kontaktet forud for leveringen. Der leveres til kantstenen på den ønskede adresse. Vejen foran leveringadressen skal have kørefast underlag – f.eks. asfalt eller beton – for, at leveringen kan lade sig gøre. Det betyder, at der ikke kan leveres på grus, græs eller andet blødt underlag. For at lastbilen kan komme frem til adressen, skal der være minimum 4 meters frihøjde og 3 meters bredde på tilkørselsvejen – og ingen hængende træer. Der tilbydes ikke levering med kran.
Der kan være særlige tilfælde, hvor en ordre bliver annulleret efter afsendelse. F.eks. hvis leveringsadressen ikke lever op til leveringsbetingelserne, så pallen ikke kan stilles forsvarligt. Det er altid chaufførens beslutning, om en palle kan leveres, uden den står til fare for trafikken. I disse tilfælde vil der blive opkrævet et gebyr for forgæves fragt. Se nedenstående informationsark for yderligere information om leveringsbetingelser samt reklamationer på træpiller. Bemærk, at reklamationer skal foretages senest 8 dage efter leveringen.