Frøblanding med blomster til buketter
Vil du plukke buketter fra egen have? Denne fine blomsterblanding er udviklet med netop det formål. Blandingen indeholder blomsterfrø, som bliver til flotte buketblomster, samt majskolbegranulat, som gør frøene nemme at så ud. Hvis du ikke har behov for at plukke buketter, vil blomsterne pynte flot i haven fra maj-oktober. Frøene skal sås fra april til september, og der er frø til ca. 10 m². Blandt sorterne er bl.a. Sommerasters, Stolt kavaler, Kæmpe marguerit og mange flere.
Blomsterblandingen indeholder både en- og flerårige sorter, som bliver mellem 40 og 100 cm i højden. Arealet må aldrig gødes, og det skal klippes ned til ca. 10 cm én gang årligt inden 1. marts. Afklippet skal fjernes.