Pryd boligen inde og ude med røde evighedsblomster
Med disse frø fra Weibulls kan du fylde haven med evighedsblomster i en dyb, rød farve. Frøblandingen giver evighedsblomster i en såkaldt kæmpe udgave – de bliver helt op til 70 cm høje. Evighedsblomsterne egner sig godt som snitblomster, både friske og tørret, så du kan bruge dem til buketter i stuen, køkkenet og soveværelset, hvor de garanteret vil skabe blikfang med deres smukke farve.
Hvis du vil lave en evighedsbuket, skal du først finde et tørt, varmt og mørkt sted, hvor du kan tørre dine blomster. Det er vigtigt, at der er mørkt, da lys vil blegne blomsternes farve. Bind snor omkring stilken på hver enkelt blomst og hæng dem med hovederne nedad. Det er en fordel at holde afstand mellem hver blomst, da de vil tørre hurtigere. Når alle dine blomster er tørre, kan du sætte dem i en vase og lade dem sprede glæde i boligen.
Sådan sår du kæmpe evighedsblomster fra frø
Du behøver ikke at være en garvet gartner for at kunne holde evighedsblomster. De er nemme at dyrke og kræver ikke meget pasning, når de først er plantet ud. Frøene forspires indendørs i marts-april måned. Plant frøene i potter med såjord eller i et minidrivhus. Alt afhængigt af temperaturen vil de begynde at spire efter 10-15 dage. Når dagene med nattefrost er passeret, kan du plante de små evighedsblomster ud på deres voksested. Du kan forvente blomstring i august-september måned.