Jomfru i det grønne – dekorativ i både bed og vase
Med disse frø får du blomsterne jomfru i det grønne af sorten Miss Jekyll. Jomfru i det grønne er en etårig sommerblomst, som danner særdeles dekorative frøkapsler og farverige rosa blomster. Blomsterfrøene kan dyrkes på to måder: udendørs i blomsterbed og krukker i foråret, eller i drivhuset hvis du foretrækker at dyrke blomsterne i efteråret.
Jomfru i det grønne bliver omkring 40 cm høj og er en glimrende snitblomst – både frisk og tørret. Blomsten kan tørres ved, at du hænger den på hovedet et tørt og lunt sted, til både stænglen og blomsten er helt tør. Det tager omkring 7-14 dage, før hele planten er tør.
Sådan får du succes med jomfru i det grønne
Disse blomsterfrø skal ikke forspires men sås direkte på voksestedet i april-maj. Jomfru i det grønne foretrækker, at du sår dem i rækker eller grupper på en solrig vokseplads. Dæk frøene med et tyndt lag jord og vand dem forsigtigt, så vil frøene begynde at spire efter 14-18 dage.
Alt efter hvilket look du foretrækker, kan du plante blomsterne på to forskellige måder: meget tæt (2-4 cm) eller langt fra hinanden (25 cm). Hvis blomsterne står tæt, får de lige stængler, som ikke forgrener sig. Hvis de står langt fra hinanden, bliver stænglerne ikke så lige, og de vil forgrene sig mere.