Pryd havens plankeværk med pragtsnerler
Pragtsnerlen, hvis latinske navn er Ipomoea purpurea, er en del af den store snerle-familie, som indeholder tæt på 600 forskellige arter. Pragtsnerlen er en slyngplante med behårede, lange stængler, hjerteformede blade og tragtformede, lyseblå blomster. Den kan blive helt op til 3 meter lang og derfor fabelagtig at plante i haven, hvis du har et plankeværk eller et espalier, du synes ser lidt tomt ud.
Slyngplanten kan klatre op ad blandt andet træer, søjler, hegn, hus og meget mere. De flotte lyseblå blomster får en lilla stjerne i deres midte, og de tiltrækker sommerfugle, som bidrager til at bestøve blomsterne i haven. Planten trives bedst på en varm og solrig plads i haven – f.eks. et sydvendt plankeværk.
Sådan sår du pragtsnerlen fra frø
Før pragtsnerlen kan blomstre og lyse haven op, skal frøene forspires indendørs. Dette gøres i potter eller minidrivhus med pottemuld. Når der ikke er nattefrost længere, kan dine unge planter sås på friland. Frøene dækkes af et tyndt lag jord, og vandes hyppigt til de spirer. Frøene vil begynde at spire efter 7-12 dage. De smukke pragtsnerler blomstrer i perioden juni-september. Det anbefales, at du klipper planten ned efter afblomstring, så det smukke vækstmønster bevares til det efterfølgende forår.