Skab farve til haven med røde valmuer
Vil du gerne tilføje lidt farve til dit blomsterbed? Så kan du få glæde af disse valmuefrø. Her får du en pakke frø af vilde valmuer, som blomstrer med smukke, røde blomster. Valmuen er en etårig sort, som kan plantes direkte i dit blomsterbed. Den vilde valmue skaber et livligt hjørne, da sorten bliver flittigt besøgt af bestøvende insekter, der samler pollen. Den røde blomst trives udenfor i sommerhalvåret, når der ikke er frost, og den kan blive op til 60 cm høj. Denne pakke rækker til ca. 300 planter.
Sådan dyrker du dine valmuer
Dine frø skal sås i perioden april-maj, og de kan plantes direkte i bedet i rækker med en afstand på 25 cm. Valmuen her kan trives i mager og sandet jord. Så dine frø på en dybde på 0,5 cm, og de vil spire efter ca. 7-14 dage. Denne sort trives bedst hvis den bliver dyrket på en placering i haven, hvor den får godt med sol. Du kan forvente at dine valmuer blomstrer mellem juni og august. Denne sort er etårig, men er flittig til at sprede frø og så sig selv til næste sæson. Du kan derfor opleve, at der dukker flere og flere valmuer op år efter år.