Den nemme sommerblomst, der bringer kulør ind i haven
Iris blomsterløg vil blive til fine blomster i et væld af farver i gule og violette nuancer, men der kan også være hvide, blålilla og orange toner. Stauden er nem at passe, da den ikke behøver meget opmærksom og pleje.
Iris Hollandica er frostfølsom, så den kan som regel godt klare en vinter i jorden udenfor, hvis den får vinterdækning – f.eks. granris og blade. Med vinterdækning skulle stauden kunne klare de fleste vinterperioder, men ellers kan du også grave knoldene op og lade dem overvintre et frostfrit sted.
Iris Hollandica kræver ikke meget pleje
Indtil plantning, skal Irisknoldene opbevares tørt og varmt. Du kan både plante Iris om efteråret eller foråret. For at stauden trives bedst, skal den stå et sted med fuld sol. Det er vigtigt, at du bruger noget havejord, der er gennemtrængeligt. Hvis du vil plante irisløgene i krukke(r), skal krukken have et godt dræn.
Du skal grave et 5-10 cm dybt hul og med afstand på 10-15 cm. Knoldene skal du lægge med spidsen opad. Iris er nem at passe, idet den sådan set kun skal vandes i vækstperiodens tørre perioder. Almindelig jord har nok næring, så gødning ikke er nødvendigt.