Højkvalitets citronsyre til afkalkning og rens
Citronsyren fra Borup er et funktionelt produkt til mange gøremål i huset. Du kan f.eks. bruge produktet til afkalkning af opvaskemaskinen, vaskemaskinen og WC-cisternen eller til at fjerne kalkslør på glas, flyverust på bestik og frugtsaftpletter på tøj. Derudover er citronsyre et effektivt produkt til rensning af kobber, messing, toilet-kummer m.m.
Vær opmærksom på at der ikke må være tøj i vaskemaskinen ved afkalkning, og at det er en god idé at prøve pletfjerning på et ”usynligt sted” først. Flasken indeholder 350 g.
Det skal du være opmærksom på, når du bruger citronsyre
Det anbefales, at du læser sikkerhedsdatabladet og er opmærksom på produktets faremærker før brug. Eksempelvis bør du undgå kontakt med citronsyren – derfor skal du bruge handsker af plast eller gummi. Derudover skal du sørge for god udluftning og undgå indånding af produktet.
For at opbevare citronsyren forsvarligt, skal den stå tørt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med foderstoffer, lægemidler, levnedsmidler og lignende. Spild og affald skal samles i tætte og lukkede beholdere og skal bortskaffes via den kommunale affaldsordning for farligt affald.