Beskyt dit udvendige træværk med trætjære
Lion trætjære fra Borup er en lys fyrretræstjære, som er en særdeles effektiv overfladebehandling af alt udvendigt træværk. Trætjæren er modstandsdygtig overfor både vand, vind og svingende temperaturer. Da trætjæren ikke lufttørrer, men derimod hærdes ved UV-stråler, er det ideelt at påføre produktet i løbet af foråret eller sommeren.
Trætjæren påføres med pensel i min. 15°C på en ren og tør overflade. Produktet skal fortyndes med Borup Linolie-Fernis eller Borup Rå Linolie efter behov, op til forholdet 1:1.
Det skal du vide før du bruger trætjære
Det anbefales altid, at du læser sikkerhedsdatabladet, før du anvender produktet. Eksempelvis bør du undgå direkte kontakt med produktet, da den indeholder stoffer, som er ætsende. Du kan f.eks. bruge handsker når du anvender produktet. Flasken skal opbevares utilgængeligt for børn. Produktet betragtes som farligt affald og bør bortskaffes i henhold til den kommunale affaldsordning.