Lille og let vinkelsliber – perfekt til steder med begrænset plads
Her får du en lille og handy vinkelsliber, der er helt perfekt til alle gør-det-selv-opgaverne rundt i huset. Vinkelsliberen er en alsidig maskine, der kan klare mange forskellige typer opgaver. Skal du til at renovere badeværelset, eller skal du skære i sten, fliser og metal? Så er GWS 7-125 Professional altså genial, da du kan tilkøbe en lang række tilbehør, så du kan klare langt de fleste skære- og slibeopgaver.
Vinkelsliberen kan komme op på 11.000 omdrejninger i min. og har en lille skivediameter på 125 mm. Maskinen er udført i et yderst kompakt design med et fladt gearhoved, så du kan arbejde effektivt selv på områder med begrænset plads. Det lille greb med en størrelse på kun 176 mm, gør det nemmere for dig at komme til på de trange steder, men sikrer også dig en god ergonomi – og sammen med den lette vægt på kun 1,9 kg, bliver dit arbejde mindre trættende.
Flere gode funktioner
GWS 7-125 Professional har genstartsbeskyttelse, der beskytter dig mod uhensigtsmæssig start af maskinen. Du skal derfor aktivt starte maskinen, inden den går i gang. Vinkelsliberen har desuden beskyttelsesskærm, der kan låses fast, så den ikke drejer. Og med den direkte køling, er maskinen beskyttet mod overbelastning, som sikrer den lang levetid.
Til vinkelsliberen medfølger:
- Ekstra håndgreb
- Monteringsflange
- Spændemøtrik
- Beskyttelsesskærm
- Spændenøgle