5 L færdigblandet letspartelmasse til indendørs fuldspartling
Letspartel Medium Extra 623 er en højkvalitets, færdigblandet spartelmasse i farven lys grå. Massen er derfor lige til at tage i brug, når du skal i gang med dit projekt, og du kan anvende massen til indendørs fuldspartling af vægge og lofter af puds, beton, letbeton, gipsplader m.m. Spartelmassens konsistens, særligt høje fyldningsgrad samt minimale svind gør den ideel til fuldspartling og gør efterfølgende slibning af overfladerne lettere. Du får her 5 L.
Med Skabt med omtanke-mærket gør vi det nemmere for dig at vælge de mest miljøvenlige produkter i vores sortiment. Medium Extra 623 Letspartel lever op til vores krav for Skabt med omtanke-mærket. Produktet har nemlig Svanemærket og lever dermed op til mærkets høje miljø- og indeklimakrav. Den er også CE-mærket iht. EN 13963 og opfylder kravene til brug i gipspladesamlinger. Den er også velegnet til efterfølgende overmaling med dispersions- og alkydmaling (vand- og terpentinbaseret maling). Extra 623 er derudover specialudviklet til professionel gipsplademontage af vægge og lofter med sparteltape.
Sådan anvender du Letspartel Extra 623
Før du begynder at spartle, skal du først sørge for, at alle overflader er rene og fri for støv og løse partikler. På stærkt sugende underlag bør du grunde overfladen først. Spartelmassen er færdigblandet og er derfor klar til at blive påført med en spartel. Hvis du skal spartle et lag, der er tykkere end 4 mm, bør du påføre massen ad flere omgange og lade massen hærde til næsten gennemtør mellem hver påføring for at undgå potentielle sprækkedannelser.
Letspartelmassen er slibetør efter ca. 8-10 timer ved normale forhold for lagtykkelse, fugtighed og temperatur. Ved fuldspartling rækker spartelmassen til 1 m²/L og ved samlinger til 3 m²/L. Vær opmærksom på at læse sikkerhedsdatabladet, som du finder nederst på denne side, før brug.