Skab nye smagsoplevelser med citrontimian
Dansk citrontimian er en helt særlig krydderurt, der, som navnet indikerer, har en syrlighed af citrus samt en krydret varme af timian. Det er en velsmagende krydderurt, der bestemt er værd at afprøve. Citrontimian passer godt i dressinger og marinader, ligesom den også bidrager godt til fiske- og simreretter.
Citrontimian kræver ikke meget pleje. Du skal blot finde et sted med en masse sol. Af jord kan du også både vælge imellem have-, krydderurte- og plantesækkejord. Mellem vandingerne skal du lade jorden tørre let ud. I vækstperioden vil citrontimianen også gerne have gødning ved ca. hver 4. vanding.