Timian giver krydret smag til alt lige fra pizza til vildtkød
Dansk timian er en aromatisk, krydret krydderurt, der tager særligt italiensk mad op i en højere enhed. Timian passer særlig godt i retter som pizza, focaccia, pizzasnegle, pastaretter osv. Derudover er det også en krydderurt, der spiller godt op imod vildt og fjerkræ samt skaldyr, så mulighederne er mange.
Den danske timian er medgørlig og kræver ikke meget pleje. Ved udplantning kan du både bruge almindelig havejord, krydderurtejord eller plantesækkejord. Find gerne en plads med en masse sol. Imellem vandingerne lader du jorden tørre let ud. Tilføj desuden gerne gødning ved omkring hver 4. vanding i vækstperioden.