Få varmen med en keramisk varmeblæser fra Day
Mangler du en varmeblæser til de ekstra kolde dage? Så er denne fra Day et oplagt valg. Du kan f.eks. bruge den som supplement til radiatoren på en ekstra kold vinterdag eller til at varme gæstehuset, sommerhuset, garagen eller værkstedet op.
Varmeblæseren vil også fremme indeklimaet og mindske risikoen for fugt i rummet. Derfor er den god at bruge til tørring, hvis du f.eks. har haft en vandskade, eller hvis du ønsker at varme din kælder helt op, så den bliver tør. Produktet måler 240 x 135 x 235 mm og er fremstillet i sort stål.
Behagelige temperaturer med justerbar termostat og 2 varmeindstillinger
Varmeblæseren er fritstående og forsynet med et smart bærehåndtag, så du kan flytte den rundt i forskellige rum – du skal blot tilslutte den 1,5 m lange ledning til en stikkontakt. Den må dog ikke bruges i vådrum, da den ikke må komme i kontakt med vand.
Produktet har en justerbar termostat-kontrol, så du nemt kan indstille til en behagelig temperatur imellem de 2 varmeindstillinger på hhv. 1000 og 2000 W. Derudover har blæseren en overophedningssikring med relæ, så den slukker, hvis den bliver for varm. Derfor kan du trygt have blæseren til at køre – også om natten.