Velduftende og smukke dufttazetter til foråret
Dufttazetter, som også bliver kaldt ’den nøgne jomfru’, er en smuk og velduftende blomst. Den er i familie med påskeliljen og har samme skønne duft, men sætter en smuk hvid blomst i stedet. Dufttazetter er smukke i bede, krukker eller potter og gør sig godt både udenfor og indendørs, hvor den ikke alene er smuk, men også spreder sin dejlige duft.
Blomsterne springer ud, når vejret er mildere omkring marts-april. Lad dig ikke narre af blomstens delikate udseende, den er nemlig meget mere hårdfør, end man lige skulle tro – de kan nemlig godt klare en smule frost.
Sådan får du dufttazetten til at komme tilbage, år efter år
Blomsterløget sættes i et ca. 15 cm dybt hul i almindelig havejord eller muldjord med lidt grus. Det er bedst, hvis du sætter dem omkring september, så løget har efteråret til at få rodfæste. Hvis du sætter dufttazetterne i krukker eller potter skal de helst stå koldt og mørkt, indtil den værste nattefrost er ovre. Jo koldere dufttazetter står, jo længere har du glæde af dem, men de skal stadig stå, så de får sol.