Ekstra dækkende facademaling fra Dyrup
Det er en stor beslutning at male facade, så husk at researche grundigt, inden du påbegynder arbejdet. Dette malingsprodukt til facader er akrylbaseret og med ekstremt god dækkeevne. Du skaber en diffusionsåben overflade, som gør det muligt for væggene at ånde. Derudover får du en overflade med stærk TeflonTM-beskyttelse, som gør den utrolig vand- og smudsafvisende.
Facademalingen kan tones i mange farver alt efter dine ønsker. Brug den på mineralske overflader, f.eks. vandskuring, kalksandsten, puds eller beton. Også tidligere malede overflader. Du kan også bruge den på PVC, zink, galvaniseret jern og træ. Brug dog kun malingen på blødstrøgne og frostbestandige sten ‒ uden revnedannelse og skadede fuger.
Sådan anvender du Dyrups facademaling
Allerførst skal du tage besyv af facadens tilstand. Hvis din facade ikke er helt i topform, så bør du tage kontakt til en fagperson. Så er opgaven ikke et gør-det-selv-projekt. Fjern løst materiale og vask med Dyrups grundrens. Bunden skal herefter være helt tør, før du fortsætter.
Bemærk, hvis du benytter en højtryksrenser går der adskillige måneder, før murværket er tørt nok. Særligt sugende og ubehandlede overflader grundes med Dyrups pudsgrunder. Omrør så malingen, og påfør 2-3 lag maling. En * på emballagen betyder, at der enten er behov for et ekstra lag maling eller en grundfarve. Vent 4 timer mellem hvert lag maling.
Dyrups emballage er nu af 70 % genbrugsplast
Fra hvid til grå. Den nye grå Dyrup-emballage laves af 70 % genbrugsplast, hvilket svarer til en CO2-besparelse på 38 %. Du kan kende de nye spande på deres grå låg og emballage. Du får altså samme velkendte indhold i en ny, mere bæredygtig form.
Få tonet din maling i den rigtige nuance helt gratis
Søger du en særlig farvenuance til din stue, dit køkken, soveværelse eller entré? Så kan du med vores digitale farvevælger klikke dig igennem vores store farveudvalg og se de mange forskellige farve- og nuancemuligheder for netop dit malerprojekt. Farvevælgeren kan også vise, hvordan din valgte farve vil se ud på den overfladetype, der skal males, og ikke mindst illustrere farven på væggen i den type rum, du vælger farve til. Når du har valgt din ønskede farve, vil farvevælgeren anbefale hvilken type af maling, du kan vælge, og hvor meget du har brug for til dit projekt ud fra de kriterier og farvenuancer, du har valgt. Udover maling er det også muligt at få tonet din træbeskyttelse helt gratis.