MuseFri – kom effektivt af med mus
Er musene flyttet ind? Særligt i løbet af efteråret begynder de små dyr at søge mod varme, ly og mad og de kan være svære at komme af med igen. MuseFri-fælderne fra ECOstyle gør det nemt for dig og din familie at bekæmpe musene hurtigt og effektivt. Musefælderne kan anvendes inde og ude f.eks. under gulvet, i køkken, garage, værksteder og meget mere.
Det smarte ved MuseFri-fælderne er, at de kan bruges igen og igen. En pakke indeholder 4 stk. fælder, der er fremstillet i træ. De leveres med alt du skal bruge – lige bortset fra lokkemad. Det er naturligvis ikke alle husejere der får mus, og der er endda et par råd du kan følge for at undgå det. Opbevar al mad i lukkede beholdere og sørg for at hold alle indgangsveje lukkede.
Sådan bruger du MuseFri igen og igen
Hvis uheldet er ude, så er MuseFri-fælden heldigvis nem at anvende. Du placerer lokkemaden på holderen og evt. også under den lille krog på holderen. Bøjlen trækkes tilbage og holdes nede. Derefter anbringes stangen i hullet, som du finder i toppen af lokkemadsholderen. Slip forsigtigt bøjlen og placér fælden mod væggen. Når fælden fanger, trækkes bøjlen tilbage og fælden tømmes.
Vi anbefaler, at du bruger lokkemad som ikke mister sin duft alt for hurtigt, og som ikke findes i omgivelserne i forvejen – mus er nysgerrige dyr, og de vil derfor hurtigt opsnappe duften. Desuden kan det ske at musene slipper af sted med lokkemaden, hvis det er ”løst”. Derfor anbefaler vi, at du bruger en form for nøddecreme som f.eks. peanutbutter, da det er klisteret, og derfor kan musen ikke løbe afsted med det.