Handy el-kædesav med værktøjsfri stramning og udskiftning af kæde
GH-EC 2040 fra Einhell er en effektiv el-kædesav til, når du skal i gang med at save brænde eller beskære træer – du kan også sagtens bruge den til fældning af mindre træer. Kædesaven har en motorydelse på 2000 W og en skærehastighed på 13,5 m/s, så du kan komme hurtigt igennem dine arbejdsopgaver.
Gearkassen er lavet af metal, hvilket giver dig god kraftoverførelse og sikrer dig lang driftslevetid. Og med Oregon sværd og kæde får du her en maskine af høj kvalitet og med gode skæreevner. Kæden er nem at stramme og skifte helt uden brug af værktøj. Der er desuden automatisk kædesmøring, og stort skueglas så du hurtigt kan tjekke oliestanden i tanken.
Med Einhell er du godt beskyttet
En kædesav er en seriøs maskine at anvende. Denne kædesav har flere funktioner, der beskytter dig, bl.a. en kædebremse, der stopper kædesaven øjeblikkeligt, hvis den slår tilbage fra træet og en kædefangerbolt, som fanger kæden, hvis den skulle køre af sværdet. Og for at beskytte ledningen mod slitage, er den udstyret med en trækaflastningsclipse.