Effektiv og alsidig kap- og geringssav til gør-det-selv’eren
Her får du en utrolig alsidig maskine til værkstedet, så du kan komme i gang med alle dine gør-det-selv-projekter, der kræver savning. Saven har mange indstillingsmuligheder, så du kan bruge den til mange forskellige opgaver og materialer såsom træ, laminat, plast og parket. Saven er monteret på et drejebord, som du let kan indstille præcist i den vinkel, du ønsker. Og savhovedet kan vippes op til 45 grader mod venstre. Med savens klingediameter på 210 mm kan du opnå en skæredybde op til 65 mm ved en 90 graders vinkel, og 35 mm ved en 45 graders vinkel.
TE-MS 18/210 Li har smarte støtteskinner og skruetvinge, der sørger for, at arbejdsemnet har god støtte og bliver holdt godt på plads – så kan du sikkert og trygt anvende maskinen, og du opnår mere nøjagtige resultater. Og med det indbyggede længdestop kan du nemt foretage ens snit gang på gang. Kap- og geringssaven er udstyret med en laser til markering af savelinjen og et LED-arbejdslys. Så er dit arbejdsområdet altid godt oplyst, så du kan opnå præcise resultater. Du har desuden mulighed for at tilslutte en støvsuger (studs måler Ø36 mm) til maskinen, men du kan også anvende den medfølgende spånpose til at samle savsmuld sammen under arbejdet.
En del af Power X-Change-batterisystemet
Kap- og geringssaven er en del af Einhells effektive batterisystem Power X-Change. Det betyder, at du kan bruge de samme batterier til alle Einhell-maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Der medfølger ikke batteri til denne Solo-maskine, så du kan enten bruge et PXC-batteri, du har i forvejen, eller du kan tilkøbe et batteri separat. Med maskiner fra samme batterisystem kan du spare både ressourcer, penge og tid, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
PXC-batterisystemet er et innovativt og fleksibelt akkusystem med kraftfulde lithium-ion-batterier med høj effektivitet, driftssikkerhed og lang levetid. Med en batteridreven maskine slipper du for at skulle arbejde med generende ledninger på sidelinjen, og PXC-batterierne giver dig masser af power til arbejdet i værkstedet og haven.