Lamelfræseren er din hjælper til usynlige samlinger i træ
Hvis du gerne vil tage dit træarbejde til nye højder, er denne lamelfræser fra Einhell det perfekte stykke værktøj. TE-BJ 18 Li-Solo er nemlig en fleksibel og brugervenlig fræser, der anvendes til at udføre elegante usynlige samlinger i træemner, f.eks. ved møbelfremstilling eller byggeprojekter. Med lamelfræseren kan du fræse helt nøjagtige noter, der passer til fladdybler op til type 20. Maskinen er nem at indstille til dit specifikke projekt med justerbar højdeindstilling i 6 trin og vinkelindstilling op til 90°.
Lamelfræseren er udstyret med en spindellås, der gør, at du nemt og hurtigt kan lave fræserskift til nye opgaver. Der medfølger også en hagenøgle til fræserskift samt en praktisk støvopsamlingspose, så du kan sørge for et støvfrit, behageligt arbejdsmiljø. Maskinen har en maks. fræsedybde på 2 cm.
En del af 18 V Power X-Change-batterisystemet
Lamelfræseren er en del af Einhells effektive batterisystem 18 V Power X-Change. Det betyder, at du kan bruge de samme batterier til alle Einhell-maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Der medfølger ikke batteri til denne maskine, så du kan enten bruge et PXC-batteri, du har i forvejen, eller du kan tilkøbe et batteri separat. Med maskiner fra samme batterisystem kan du spare både ressourcer, penge og tid, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
PXC-batterisystemet er et innovativt og fleksibelt akkusystem med kraftfulde lithium-ion-batterier med høj effektivitet, driftssikkerhed og lang levetid. Med en batteridreven maskine slipper du for at skulle arbejde med generende ledninger på sidelinjen, og PXC-batterierne giver dig masser af power til arbejdet i værkstedet og haven. Denne maskine skal bruge et batteri på 1,5 Ah eller mere.
Få et gratis starterkit
Ved køb af denne maskine, kan du lige nu få et 18 V-starterkit gratis, hvis du registrerer maskinen online på Einhells hjemmeside efter købet. Kampagnen gælder fra den 01.04.2025 til og med 31.08.2025. Læs mere om kampagnen og se hvordan du gør.