Spis Allium Proliferum etageløg fra haven
Etageløget Allium Proliferum har tykke blågrønne blade i tuer, som ikke blomstrer, men sætter små yngleløg i toppen af stænglen. Disse løg kan anvendes som perleløg og er spiselige. Hvis disse ikke plukkes, vil stænglen bøje ned og plante de små løg. Allium Proliferum trives bedst i sol eller let skygge, og du bør plante dem i let leret jord. Vand dem regelmæssig og gød gerne i forsommer og efter endt høst.