Spred glæde på badeværelset med eukalyptus
Eukalyptusplanten har mange sundhedsmæssige fordele, og det har de sidste par år været populært med en eukalyptusbuket hængende rundt om bruserhovedet. Det har mange fordele, men mange gør det primært af æstetiske årsager. Problemet er dog, at bladene hurtigt falder af, og buketten skal skiftes ud – med en kunstig eukalyptus buket, undgår du lige præcis det problem. En eukalyptusbuket i badet giver vaskeægte spastemning og tilføjer lidt lækkert til dit badeværelse – som ellers ofte er et uinspirerende rum.
Eukalyptus kan du mixe og matche, som du vil. De grønne grene kan sammensættes med kunstige blomster i alle regnbuens farver, eller stå for sig selv. Det siges at farven grøn, virker harmonisk og balancerende – det siger vi ikke nej til. Grønne grene er en god måde at tilføje lidt farve til din bolig, hvis du f.eks. ikke har en favorit blomst.
Kunstige blomster er perfekte for dig der rejser meget
Hvis du er vild med blomster og planter, men vælger det fra fordi du ikke har tid og mulighed for at passe dem, er kunstige blomster for dig. De kræver minimal vedligeholdelse – de skal bare tørres af for støv. Så hvis du ikke er hjemme i en periode, så blomstrer de stadig når du kommer hjem.
Er du, som så mange andre, ikke født med grønne fingre, skal du måske prøve falske blomster. De er mere holdbare og umulige at dræbe. Kunstige blomster er også et oplagt valg, hvis du har småbørn med lange fingre eller nysgerrige kæledyr – de går ikke i stykker, hvis de ryger en tur på gulvet.