Giv dit bord og dine møbler grundbehandling med FAXE Bordpladeolie
Har du borde og møbler, der kunne trænge til at få en grundbehandling? Så er denne bordpladeolie fra FAXE en god løsning. Bordpladeolien er specielt udviklet til nem grundbehandling, renovering og pleje af bordplader, møbler m.m., der skal være vandafvisende og slidstærke. Produktet er lavet på basis af rene naturolier, og det har Indeklimamærket.
Der er to typer af FAXE Bordpladeolie – natur og hvid. Natur giver træet en smuk gylden glød, mens hvid giver træet en smuk hvidskuret overflade. Bemærk: til en køkkenbordplade anbefales det at anvende FAXE Køkkenbordsolie, da denne olie opfylder kravene til fødevarekontakt.
Sådan anvender du FAXE Bordpladeolie
Før du påfører olie, skal træet slibes ved behov med et finkornet sandpapir. Rengør herefter grundigt med FAXE Trærens og varmt vand. Efterfølgende skal træet tørre helt. Tørretid ca. 5 timer ved 20 °C. Afrensningen forbedrer træets overflade og intensiverer farven i træet. FAXE Trærens påføres ved min.18 °C. Du kan se trin-for-trin-vejledning til anvendelse her:
- Vask træet med FAXE Trærens
- Når træet er tørt, slibes det med fint sandpapir korn 180.
- Skal bordpladen være hvidpigmenteret påføres først FAXE Hvid Lud.
- Til hvidpigmenteret overflade vælges FAXE Bordpladeolie Hvid, og til naturfarvet vælges FAXE Bordpladeolie Natur.
- Påfør olien, og lad den suge ind i træet i 15 min. Tør grundigt efter med rene, tørre bomuldsklude så der ikke ligger olie tilbage på overfladen, og lad træet tørre i 8 timer.
- Skal bordpladen have ekstra høj finish, mellemslibes der med korn 240 efterfulgt af et meget tyndt lag olie.
- Poler overfladen med tørre bomuldsklude, og lad træet tørre i 8 timer før ibrugtagning.
- Undgå snavs og fugt på bordpladen de første 7 dage.
Vigtigt: Fare for selvantændelse af olievædede klude: Du skal være opmærksom på, at der er fare for selvantændelse af olievædede klude, slibestøv m.m. Klude m.m. skal derfor gennemvædes med vand og bortskaffes eller opbevares i tæt lukket emballage