FAXE combicolor – farvesystem til indfarvning af træ
Med FAXEs farvesystem, Combicolor, kan du give dit træ en smuk farve, samtidig med du bevarer træets naturlige struktur. Combicolor er et farvekoncentrat baseret på mineralske pigmenter, som kan blandes i alle FAXE ufarvede olier samt ludprodukter. Combicolor kan bruges til indfarvning af mange forskellige træsorter, bl.a. eg, as, bøg, ahorn, fyr og gran, og du kan vælge mellem mange flotte farver. Den endelige farve vil afhænge af træsorten. Det anbefales altid at foretage en mindre prøve for at teste overflade, vedhæftning og farvetone.
Sådan anvender du FAXE combicolor
Combicolor må kun anvendes på fyr og gran efter forudgående behandling med FAXE lud og FAXE trærens. Blandingsforhold: 250 ml combicolor til 2,5 liter olie eller 125 ml combicolor til 2,5 liter lud.
- Hæld olie/lud i en spand.
- Ryst flasken med combicolor grundigt og hæld indholdet i spanden.
- Rør omhyggelig produkterne sammen.
- Blandingen påføres som beskrevet ved oliebehandling/ludbehandling.