Køkkenbordsolie, der kan gøre dit køkkenbord flottere og mere sildstærkt
Har du et køkken- eller spisebord af træ? Så er det vigtigt, at du en gang imellem sørger for at behandle det med olie. Hvis bordpladen ikke bliver olieret jævnligt, kan den nemlig hurtigt komme til at se slidt og kedelig ud, ligesom den kan blive mindre vand- og smudsafvisende. Denne køkkenbordsolie er særligt lavet til at behandle køkkenborde, idet den er godkendt til fødevarekontaktmaterialer. Du kan desuden også bruge den til skærebræt.
Olien er lavet på basis af rene naturolier – den anvendes på ubehandlet eller ludbehandlet træ. Produktet har derudover Indeklimamærket. Køkkenbordsolien findes i forskellige farver, som du kan vælge imellem.
Sådan anvender du FAXE Køkkenbordsolie
Før du begynder at behandle bordpladen med olie, skal du rengøre overfladen med FAXE Trærens og varmt vand. Herefter skal træet tørre helt. Tørretid ca. 5 timer ved 20 °C. Træet slibes ved behov med finkornet sandpapir. Slibestøv fjernes med en ren og fugtigt hårdt opvredet klud. Afrensningen intensiverer optagelse af olie og farve i træet. Du kan følge denne trin-for-trin-vejledning, der forklarer, hvordan du skal behandle en bordoverflade med køkkenbordsolien:
- Olien omrøres før brug. Påfør olien, og lad den suge ind i træet i 15 min. Tør grundigt efter med rene, tørre bomuldsklude, så der ikke ligger olie tilbage på overfladen, og lad træet tørre i 8 timer.
- Skal bordpladen have ekstra høj finish, mellemslibes med korn 240 efterfulgt af et meget tyndt lag olie.
- Skal bordpladen være ekstra hvidpigmenteret, påføres først FAXE Hvid Lud.
- Poler overfladen med tør bomuldsklud, og lad træet tørre i 8 timer før ibrugtagning.
- Undgå at belaste eller spilde på overfladen den første uge efter oliering.
Vigtigt: Fare for selvantændelse af olievædede klude: Du skal være opmærksom på, at der er fare for selvantændelse af olievædede klude, slibestøv m.m. Klude m.m. skal derfor gennemvædes med vand og bortskaffes eller opbevares i tæt lukket emballage