Møbellak med høj slidstyrke
FAXE møbellak er en vandbaseret, selvhærdende polyuretan/akryllak, der er særligt velegnet til træmøbler, hvor du ønsker en meget slidstærk overflade. Du kan bruge lakken til ubehandlede og tidligere lakerede træmøbler. Møbellakken giver ekstra høj slidstyrke og gør overfladen meget nem at rengøre. Den gør desuden træmøblet bestandigt overfor spild af diverse mad- og drikkevarer.
Sådan anvender du FAXE møbellak
Det anbefales at påføre 3 lag møbellak for optimal slidstyrke. Dog bør du maks. påføre 2 lag pr. dag. Inden behandling med møbellakken skal træet renses med trærens, hvorefter det skal tørre helt.
- Er træet tidligere lakeret, skal det slibes, så overfladen fremstår mat.
- Ønskes et hvidligt udseende, anvendes max. 5% combicolor hvid.
- For at kontrollere vedhæftning og farvetonen anbefales det at foretage en prøve.
- Møbellakken omrystes grundigt før og under brug.
- Påfør lakken med pensel, fin mohairrulle, malepude eller sprøjte i et jævnt lag.
- Overlakering foretages, når første lag er tørt efter ca. 2 timer ved 20°C. Husk mellemslibning med korn 180.
- Lakken skal påføres ved min. + 15°C. Ved høje temperaturer over 25°C og lav luftfugtighed forkortes tørretiden væsentligt og kan her med fordel tilsættes 5% ekstra vand til lakken.