Hurtig og problemfri montage med sømplugs – 8x80 mm
Hvis du skal montere eller installere træemner indendørs, vil disse sømplugs inkl. sømskruer gøre opgaven nem og hurtig at udføre. Du får her en pakke med 10 stk. sømplugs med fladt skivehoved (undersænket), der er tilpasset med en elforzinket sømskrue, så du ikke skal bruge tid på at samle plug og skrue. Sømplugsene N-S fra Fischer er egnede til montering af trækonstruktioner, vægskinner m.m. i alle indendørs byggematerialer såsom beton, mursten, gasbeton, gipsplader o.lign.
Sømplugsene måler 8 mm i diameter og har en ankerlængde på 80 mm. Minimum borhulsdybde for montage er 95 mm. Plugsene er beregnet til gennemstiksmontage og skal slås i med hammer. De kaldes derfor også for hammerplugs. Når du slår dem i, spreder pluggen sig automatisk i to retninger og forankrer således plug og sømskrue solidt og sikkert i byggematerialet. Hvis du efterfølgende skal afmontere selve sømskruen igen, skal du bruge en skruetrækker med krydskærv (stjerne).