Fjern ukrudtet og luft jorden med en kultivator
Med en kultivator som denne, kan du skabe de bedste forudsætninger for succes i dine bede og køkkenhave. Kultivatoren kan du starte med at bruge i det tidlige forår, til at lufte jorden, så frøene får en masse ilt og vand – to vigtige elementer i spiringsprocessen. Senere på sæsonen er kultivatoren ideel til at fjerne ukrudt omkring dine planter uden at beskadige dem. Denne kultivator er med 3 tænder og måler 12 cm i bredden. Den samlede længde inkl. skaftet er 146 cm.