Hjemmedyrket basilikum med smag og duft af kanel
Som navnet antyder, har denne sort af basilikum en meget stærk duft og smag af kanel. Bladnerverne er vinrøde, og de spiselige blomster er lavendelfarvede med vinrøde blade. Planten vokser særdeles hurtigt og kan blive helt op til 90 cm høj.
Basilikummen kan bl.a. anvendes til te og forskellige krydderiblandinger. Med sin kanelsmag fungerer den desuden godt i mange mexicanske og asiatiske retter, eller du kan bruge den som prydplante i køkkenet.
Sådan får du succes med plantning af basilikumfrøene
Processen starter indenfor med, at frøene forspires i minidrivhus med såjord fra marts til april. Du skal ikke dække frøene men blot trykke dem let ned i fugtig jord. Frøene vil trives et varmt og tørt sted som f.eks. i vindueskarmen – husk blot at vande jævnligt. Kanelbasilikum kan være svær at få til at spire – så derfor frøene tæt.
Når risikoen for nattefrost er ovre, kan du flytte de unge planter ud på friland eller beholde dem indenfor i større potter. Jorden holdes fugtig under forspiring og udplantning. Når du høster din basilikum, klippes stilkene gerne et par cm over jorden. Hvis du vil tørre basilikummen, skal du høste hele stilken, før blomstringen finder sted. Hæng stilkene til tørre og opbevar dem i en dåse med et tætsluttende låg.