Velsmagende persille til urtebedet
Er du på jagt efter frø, som giver dig mulighed for at forsyne hjemmet med friske krydderurter? Så kan du få glæde af denne pakke frø. Her får du frø fra kruspersille af sorten ”Moskrul 2”, som har en kraftig vækst og god smag. Kruspersillen er rig på jern og vitaminer, og den er derfor en ideel tilføjelse til urtebedet. Hvis du ikke har et urtebed eller en køkkenhave, kan den også dyrkes i store krukker eller i højbed. Denne pakke rækker til ca. 60 planter, som kan blive op til 25 cm høje.
Sådan dyrker du din kruspersille
Denne sort skal sås i perioden april-juni, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Frøene kan også forspires indendørs i krukker. For at opnå et godt resultat, bør du så i en dybde på 0,5 cm og gerne med en afstand på 15 cm mellem frøene. Du kan forvente, at persillen er klar til høst fra juni til oktober. Hvis du har et overskud af persille, er den også velegnet til at blive frosset ned. Persillen her dukker op i bedet igen næste år, hvis den beskyttes mod frostvejr. Denne sort trives bedst i halvskygge.