Frø fra Weibulls giver lækre og milde hjemmedyrkede squash
Squash, courgette og zucchini – kært barn har mange navne. Squashen er en utrolig alsidig grøntsag, som kan bruges i alverdens mad og tilberedes på mange måder. Det har blandt andet noget at gøre med dens dejlige milde smag og bløde kerner, som ikke skal fjernes.
Squash kan spises rå, grilles, dampes, steges og meget mere. Endnu en grund til at være tosset med squash er, at den indeholder mange dejlige vitaminer, som bl.a. er med til at styrke immunforsvaret og dit syn.
Sådan sår og høster du din Diamant F1 squash
Squash skal gerne forkultiveres indendørs fra april i potter med såjord. Dæk frøene med ca. 2 cm jord og vand dem godt. De vil spire efter 5-8 dage. Hvis foråret er koldt, kan du eventuelt omplante squashen i større potter med plantejord. De unge planter må først plantes på friland, når temperaturen er over 10 °C.
Squashplanten trives bedst i varm jord med et højt næringsindhold. Derfor er det en god idé at give dem en plads i haven med meget sol eller i drivhuset. Hvis du vil sikre, at din jord er næringsrig nok, kan du eventuelt bruge gødning hertil.