Lækker tomatsort med kompakt vækst
Leder du efter tomatfrø til drivhuset eller altanen? Så kan du dyrke disse tomatfrø. Her får du tomatfrø fra sorten ”Tiny Tim”, som får røde, små og velsmagende tomater i massevis. De små tomater vokser kompakt på planten under de rette forhold, og det er derfor en populær sort. De er gode på frokostbordet i rå tilstand, i gryderetten eller i tomatpuré. Dine tomatplanter kan vokse sig op til 75 cm høje, og de står perfekt i potter med blomsterpinde på terrassen eller i drivhuset. Denne pakke med frø rækker til ca. 20 planter i alt.
Dyrkning og høst
Dine frø skal forspires ved stuetemperatur i perioden februar-april. Vi anbefaler, at du forspirer frøene indendørs i såjord i potter eller evt. i et minidrivhus. Du skal så dine tomatfrø i en dybde på 0,5 cm. Hvis du bruger potter til forspiringen, kan du med fordel dække dem over med husholdningsfilm for at holde på fugt og varme. Dine tomatfrø vil spire efter ca. 7-10 dage ved stuetemperatur, og de kan derefter omplantes i større potter. Når døgntemperaturen udenfor når 12°C, kan du flytte dine tomatplanter ud i drivhuset eller på terrassen. Denne sort er klar til høst i perioden juni-september.