Gorilla superlim – meget robust sekundlim
Gorilla superlim er en meget stærk superlim, der er velegnet til langt de fleste projekter, hvor du ønsker et holdbart og hurtighærdende resultatet. Brug den f.eks. til limning af gummi, træ, metal, plast, sten, papir og keramik m.m. Limen hærder på kun 10-45 sekunder, og den tørrer i en transparent farve, hvilket giver et diskret resultat. Superlimen er udviklet med en unik formel, der reducerer risikoen for, at limningen går i stykker ved stød og lignende. Det gør også limen langtidsholdbar og modstandsdygtig over for slid.
Den hærdede lim kan tåle temperaturer fra -53 °C til 104 °C. Det er muligt at slibe limen efter hærdning, men det anbefales ikke at male den. Tuben indeholder 15 g superlim og har en anti-tilstopningshætte, der gør limen nem at dosere. Låget er desuden forsynet med en metalstift, hvilket sikrer en lufttæt forsegling, så du kan gemme den resterende lim til senere brug. Hvis du ønsker endnu højere nøjagtighed med doseringen, anbefales Gorilla Superlim med børste.