Komplet brusesystem med kvadratisk hovedbruser til indbygning
Med Grohtherm SmartControl SmartActive-brusesættet fra Grohe er du altid sikret en ekstraordinær badoplevelse. Brusesystemet er til indbygning og kommer komplet med en ekstra bred og kvadratisk 310 mm-hovedbruser, hovedbruser indbygningssæt, Cube Stick-håndbruser m. holder, SmartControl-betjeningsplade, SmartBox-indbygningsdel og bruseslange. Sættet kommer i en flot krom-farve – perfekt til det moderne badeværelse – og det indbyggede look skaber en slank og minimalistisk stil.
Få en luksuriøs badoplevelse med SmartControl-teknologien
Brusesystemet er spækket med smarte funktioner, som både er praktiske og skaber velvære. Med Turbostat-funktionen kan du holde temperaturen konstant – selv når vandtrykket svinger. Brusesystemet er forsynet med SafeStop Plus, så du kan begrænse vandtemperaturen til maks. 38 ˚C og 43 ˚C. Med den 1500 mm lange Silverflex TwistFree-slange undgår du en snoet bruseslange, og de praktiske SpeedClean-silikonedyser holdes let fri for snavs og kalk ved at gnide med en finger.
Med den slanke og innovative SmartControl-betjeningsplade med 3 ventiler kan du både skifte mellem eller kombinere hoved- og håndbruser, skifte strålemønstre og justere vandmængden – alt ved blot at trykke og dreje på en knap. Hovedbruseren har 2 strålemønstre, som du kan bruge hver for sig eller kombinere for den ultimative oplevelse – den bløde PureRain eller kraftige ActiveRain.